Disposition

Målgruppe:
SFO-børn i alderen 6-10 år.

Pædagogisk mål:

Hovedmål:

Tilegnelse af naturkompetencer, samt læring af friluftsliv, gennem samarbejde om et fælles mål.

Succeskriterier:

At alle børn er involveret i alle aspekter af forløbet, og lade alle børn afprøve forskellige teknikker (bålteknikker, brændeflækning, indkøb og tilberedning af råvarer). Derudover ønsker vi at børnene samarbejder og hjælper hinanden, for at skabe et socialt samvær.

At børnene får skabt en større viden indenfor friluftsliv, bålmad og naturkompetencer, og at vi som studerende får lært og afprøvet at planlægge, udføre og evaluere et forløb med fokus på naturen.

Pædagogisk middel

Besøg institutionen: Snak med personalet, for at introducere forløbet for dem og få et overblik over stedets fysiske rammer og muligheder.

Vi ønsker at handlede ind med en mindre gruppe børn, der frivilligt melder sig til opgaven.

Resten stiller sig op, som i workshops, går i gang med brændeflækning og bålkonstruktion.

Efter indkøb begynder vi at tilberede råvarerne sammen med børnene, mens de andre workshops kører videre. Dernæst tændes bålene, og panden varmes op og råvarerne smides på panden.

Når maden er tilberedt, spiser vi i fælleskab, og efter hjælpes vi alle med fælles oprydning og opvask.

Didaktiske overvejelser inden forløbet – progression

Vi vil sørge for at alle kan være med, og starter derfor på et forsøgs- / begynder-niveau og går derefter videre i det tempo børnene formår.

Bålteknikker:

Børnene skal bruge deres fantasi og kreative evner til at bygge forskellige båltyper af små kviste, mens vi sidder og udspørger dem om deres overvejelser i forbindelse deres bål. Løbende vil vi supplere med vores viden.

Bålmad:

Børnene skal være med til at lave maden, da det er kompetencegivende i forhold til at bruge redskaberne, det giver kendskab til råvarerne og hvordan de skal tilberedes og så er det en oplagt mulighed at lære dem om ”fra jord til bord”.

Vi planlægger at tage ud og stege pølser og lave snobrød. Hvert barn skal finde 2 pinde, som skal snittes rene for bark, så pølserne og dejen kan komme på.

Vi skal bruge en gryde over et bål, og til det vil vi selv lave en trefod som gryden kan hænge på. Først forklarer vi børnene hvad det er for en konstruktion vi skal bruge og snakker om hvordan man kan lave den; Hvilke materialer skal vi bruge og hvad for noget værktøj. Så vil vi gå ud i skoven og finde nogle passende pinde til formålet.

Bålets mange ressourcer:

En god og hyggelig bålplads bør være en selvfølgelighed i institutionslivet. At sidde og se ind i flammerne giver ro, som mange børn kan have stor glæde af, i en stresset hverdag. Derudover er bålet også et perfekt samlingssted for historiefortælling, frisnak eller højtlæsning.
Bålet kan også bruges i en social og samarbejdende sammenhæng. Fx via bål-madlavning, hvor børnene får mulighed for at opleve naturen som en brugbar ressource.

Gruppedeling:

Vi planlægger at fokusere på 8 børn som skal prøve alle teknikkerne m.v.

Vi vil dele dem om i to grupper; en omkring brænde og en omkring bål, derefter bytte om.

Vi overvejer at dele børnene op efter forudsætninger.

Pædagogens rolle:

Ved brændeflækning vil vi gå foran, af sikkerhedsmæssige årsager, og senere stå vi ved siden af og støtte børnene i aktiviteten (show it – don’t tell it).

Ved bålteknik vil vi starte med at være bagved og lade børnene afprøve at bygge små et bål selv, uden ild. Derefter vil vi gå ved siden af børnene for at udvide deres viden og afprøve nye bålteknikker. Når deres endelige bål skal afprøves med ild går vi i nogle tilfælde foran og i andre tilfælde ved siden af, af sikkerhedsmæssige årsager.

Ingen af rollerne havde førsteprioritet, da alle havde lige stor betydning for det endelige resultat.

Målet betyder at pædagogen helst skal være bagved eller ved siden af, for at give børnene plads til at eksperimentere.

Pædagogen skal mestre de forskellige teknikker så han / hun kan formidle dem på en måde så børnene bliver inddraget så meget som muligt.

Teori

Gruppedannelse

En gruppe er med til at der dannes gode relationer mellem hinanden, en form for gruppekultur vil blive skabt, hvor man kan identificere sig med hinanden. Yderliggere skabes der gruppenormer, som forventes at gruppemedlemmerne overholder. Som voksen gælder det om at turde angive tonen i gruppen, for man vil gerne have at gruppen signalere tryghed og sikkerhed. Det gælder om at være et forbillede for børnene. Så vil man gerne have aktiv deltagelse og medansvar fra børnenes side, gælder det om at vise tydelighed, åbenhed og ægte interesse for gruppen.

Når der snakkes friluftsliv så er den lille gruppe et rigtig godt sted at tage udgangspunkt i. Den lille gruppe kan nemlig være med til at bidrage til udviklingen imod anonymitet og ensomhed. For det som kan ske når et menneske bliver ensomt, er at man bliver meget nemmere ulykkelig og usikker på sin identitet. Mange har sikkert erfaret forskellen mellem at styre en stor gruppe eller en lille gruppe. En væsentlig forskel der kan være på størrelsen af en gruppe er det indre liv og måden man påvirker hinanden på. I den lille gruppe skabes der gode forudsætninger for dannelse af nære, åbne og personlige relationer blandt deltagerne. Der er en større chance for at få et personligt forhold til andre i en lille gruppe, da man ofte er mere interesseret i hinanden, end i den store gruppe. Den lille gruppe kaldes også for nær-, primær- eller face-to-face-grupper.

I den store gruppe, også kaldet sekundærgrupper, kan forholdet mellem deltagerne lede i retningen noget mere formelt og upersonligt. Hvis den store gruppe bliver for stor kan det lede til klikkedannelser. Dog kan den store gruppe for nogle være god, da den kan give den enkelte person anledning til anonymitet og aflastning fra det sociale livs forpligtelser. 

Naturen som læringsrum

I udendørsbaserede læringsmiljøer findes kvaliteter, som ikke kan skabes i indendørsmiljøer, såsom klasseværelset. Forskning og praksis viser, at børn og voksne, der er aktive i naturen, opnår større glæde, mulighed for fordybelse og ro i en travl hverdag.

Udendørspædagogikkens metoder er aktivitetsskabende, og skaber mange muligheder for nærkontakt og socialisering, og dermed bidrager naturen til den pædagogiske læring. Gennem en mangfoldighed af konkrete og håndfaste metoder, trænes barnet i naturen, i at tolke og analysere processer og fænomener. I vores tilfælde bliver barnet blandt andet trænet i sociale processer, samt diverse naturfænomener.

Erfaringspædagogik  og nærmeste udviklingszone

Erfaringspædagogik er en pædagogisk retning, som fremhæver vigtigheden af den læring, der opnås ved, at eleverne danner deres egne erfaringer. Dette ses i modsætning til boglig lærdom og andre former for andenhåndsviden.

Det er væsentligt for erfaringspædagogikken, at erfaring er et tovejsforhold, hvor eleven på den ene side er aktiv i forhold til sin omverden, men hvor hun (eller han) på den anden side selv må tage følgerne af egne prioriteringer, beslutninger og handlinger.

Erfaringspædagogikken benævnes ofte med det engelske slagord learning by doing (læring gennem handling) som er udmøntet af én af denne retnings ophavsmænd: John Dewey. Derfor kaldes ordsproget også 'learning by Dewey'.

John Dewey:

“Mennesker lærer gennem relationer til andre mere vidende personer, der fungerer som forbilleder, og ikke ved at blive ladt alene. Derfor er der snarere brug for mere, end for mindre, vejledning fra andre, end den man har i den traditionelle skole,” sagde han. Med andre ord skal vi bevæge os væk fra den traditionelle kateder-lærer, der fylder viden ind i børnenes hoveder, til en lærer der deler børnenes interesse og er med på lige fod, altså en voksen som også er undrende og udforskende – sammen med børnene.

Vygotsky:

Ifølge Vygotsky er læring forløber for udvikling. Han formulerer begrebet ’nærmeste udviklingszone’, som er karakteriseret ved, at barnet med støtte fra en voksen eller en mere kompetent kammerat kan udføre praktiske eller mentale handlinger, som det ikke er i stand til at udføre alene. Derved bidrager barnet til sin egen læring.

Flow – Et centralt begreb også i naturpædagogikken

”En flow-oplevele beskriver en tilstand mellem deltagerne, hvor de grundlæggende forskelligheder ophæves.” (Ernst, 1998)

Flow-teoriens ophavsmand er Mihaly Csikszentmihalyi (Chick-send-me-high) beskriver flow som en tilstand hvor glæde, læring og udvikling fremmes.  Flow-tilstanden handler om at udfordre hjernen kreativt. At fordybe sig så meget i noget, at man både glemmer tid og sted. Det er her man eftersigende lærer bedst, uden selv at vide det.  Man lærer ikke for at lære, men man lærer af lyst og glæde. Der er dog en række betingelser for flow som bla. Koncentration og fokusering, som Milhaly Csikszentmihaly beskriver i sin figur der beskriver flow zonen, hvorpå flow opnås bedst.  Flow er også en udviklende selvforglemmelsesproces, hvor vi er tættere på os selv, uden selv at være bevidst om det det, men samtidig også en glædestilstand som ikke kan opnås ved materielle goder.

Optakt

Vi vil starte med nogle betydende aktiviteter, så børnene får et personligt engagement i projektet og gider det. Vi vil sige at vi vil lave et udendørs stenalderkøkken, og lave mad som vores forfædre gjorde det. Vi vil stille bålet i kontrast til de moderne køkkener, børnenes forældre har derhjemme. Vi skal bruge børnenes hjælp, til at få aktiviteten op at køre, så vi kan lave mad på stenalder manér.

Eksperiment

Bålteknikker: Med små pinde skal børnene, med hjælp fra os, bygge forskellige slags bål (pagodebål, pyramidebål osv.) for at de kan få forståelse for hvad det egentlig vil sige at lave et bål (Ilt, varme, brændbart materiale (brandtrekanten)).

Til sidst vil vi lade børnene starte deres små bål op, for at se om deres konstruktioner virker.
Ved brændeflækningen vil vi gå foran og demonstrere teknikker, og lade børnene prøve selv, mens vi står ved siden af.

Udveksling

Når vi går i gang, skal vi forsøge at få børnene til at undres og udfordres. Vi skal, så lidt som muligt, blande os og kun vejlede hvis det fuldstændig sejler og de kører surt i det. Hvis børnene kommer med alternative løsninger, båltyper vi ikke kender eller andre konstruktive forslag, så skal vi se om vi kan flette dem ind i projektet, så børnene føler, at det de byder ind med, også er validt. Børnene kan være med til at inspirere hinanden ved at der måske er nogle børn der har et større kompetence niveau inden for de ting de bliver sat til at lave. Herved kan børnene være med til at hjælpe hinanden og fortælle hvordan tingene skal laves uden vi træder til.

Børnene kan være med til at inspirere os til måske at lave nogle nye tiltag.

Vi kan inspirere børnene til at gøre tingene på andre måder end de gør det, og omvendt. Vi vil inspirere børnene til at kunne fordybe sig i en aktivitet i længere tid af gangen.

Fordybelse

Når vi har været i gang noget tid og børnene har prøvet de forskellige ting, kan de vælge at blive der hvor de synes det er mest interessant og blive ved med at prøve kræfter med den givne aktivitet. Hvis det eks. Er bålteknik der er interessant, kan børnene selv gå ud i skoven og finde nogle pinde, de tror kan bruges. Vi kan også bede børnene om, at finde noget brænde som ikke kan bruges og bede dem redegøre for deres valg af pinde. Flow, nærmeste udviklingszone, at aktiviteten for nogle af børnene svare til det kompetence niveau de er på nu, og for andre børn at aktivitetsniveauet er lidt højere. Alle børnene skal føle at de bliver tilpas stimuleret og udfordret. Vi skal sørge for at blive ved med at motivere og inspirere børnene. Målgruppens opmærksomhed, sanselighed, stemthed, fantasi og kreativitet bliver stimuleret ved at børnene selv for lov til at arbejde med de forskellige ressourcer og materialer vi stiller til rådighed.

Præsentation

Forløbet sluttes af med spisning og oprydning i fællesskab, så børnene får et fuldstændigt billede af tilberedelsen af et måltid, fra start til slut.

Hele forløbet/aktiviteten sluttes af ved at vi fælles spiser den mad børnene i fællesskab har lavet over bålet. Vi dokumenterer forløbet/aktiviteten ved brug af foto, video og samtale med både børn og voksne. Vi sender billeder og videoer til sfoen så de også har en dokumentation af forløbet.

Evaluering

Før aktiviteten:

Vi vil med børnene reflektere, samt tale om hvad vi har lært og prøvet, når vi samles om bålet under spisning, derudover ønsker vi at evaluere med personalet. Evaluering med børnene kunne evt. foregå med hjælp fra et evalueringsskema.
Dette ønske vi at gøre for at skabe en bedre forståelse, samt refleksion over hvad vi kunne have gjort anderledes, samt hvad der fungerede godt.
Efter at have evalueret med børnene og personalet vil vi i gruppen evaluere indbyrdes hvad vi har opnået med forløbet/aktiviteten. Til vores egen evaluering vil vi gøre brug af fotos, samt videooptagelser fra forløbet. Udover at evaluere forløbet vil vi også evaluere os selv og vores rolle. En ide vil være at man løbene evaluere forløbet og ens rolle, f.eks. via samtale og samspil med børnene, hinanden og evt. tilstedeværende pædagoger. 

Efter aktiviteten:

Da vi kom ud til institutionen stod det hurtigt klart, at der var misforstået kommunikation mellem os og pædagogerne: Vi havde planlagt at lave mad med 8 børn, som beskrevet ovenfor, men pædagogerne forventede at vi ville lave mad til alle børnene (ca. 100 stk.). Rimelig hurtigt kunne vi også se, at interessen for vores projekt var stor og der var langt flere end de 8 børn, som vi havde regnet med, som ville være med.

Sammen med pædagogerne blev vi enige om at droppe snobrød / pølseprojektet og lave en stor omgang svensk pølseret. Det gav anledning til samarbejde om indkøb og tilberedelse af råvarer, samt koordination om at tilberede retten. I samme omgang besluttede vi at opstille hver vores workshop (brændeflækning, bålteknik og tilberedning af råvarer) og så havde børnene mulighed for at koble sig på, der hvor de fandt det interessant.

Det fungerede rigtig godt, og til vores store overraskelse var der flest piger ved brændeflækningen og en mere jævn fordeling af drenge og piger ved de to andre aktiviteter.

Konklusion

Aktivitetten blev ikke som planlagt, da omstændighederne blev ændret, men vi tilpassede aktiviteten nogle flere børn, ved at stille det op som workshops og lade børnene vælge aktiviteter selv. Selvom forløbet ikke gik som planlagt, var der stadig mange tegn på at vi opfyldte flere af vores mål.

Der var stort engagement hos børnene ved de forskellige aktiviteter og de virkede som om de var i en form for flow, når de kom igang med aktiviteterne.

Ved brændeflækningen kunne man tydeligt se, at når børnene havdeflækket lidt brænde og lærte at ramme bedre, blev de mere ivrige og ville flække mere brænde, så det medførte en masse gengangere, børn som løb direkte om i køen igen, så de kunne få lov at flække flere og større stykker.

Under meget af forløbet regnede det. De børn der trænede bålteknikker, fandt det så interessant, at de  sad stille ude i regnvejret, for at lære at bygge et bål og så få lov at tænde ild til det.

Et par af børnene ville gerne beholde de små pinde, som de havde brugt til at bygge bål med, så de kunne vise deres forældre det, når de kom hjem.

For at gøre projektet mere spændende i fremtiden og få naturen inddraget mere, så børnene får noget mere viden om naturen, vil  det være oplagt at brugen skoven som spisekammer og finde planter, som kan bruges som ingredienser. Det kan være krydderurter til eks. urtefrikadeller (eks. ramsløg, skvalderkål, vejbred, brændenælder, blade fra tusindfryd). Vi kan også tage i skoven en dag og finde svampe som vi kan riste eller bruger i mere almindelige retter.  Alternativt kan vi lave ting som hybenkompot med havtorn som vi kan komme på brød vi selv bager (også krydret med urterne fra skoven)

Fremadrettet kan naturaktiviteterne bruges forebyggende mod mobning, ved at bruge gruppedelingen og lave nogle grupper, hvor de vanlige roller i institutionen bliver brudt og sætte nogle socialt dårligere børn i grupper, hvor de vil have spidskompetencerne.