onsdag den 9. januar 2013

Evaluering

Før aktiviteten:

Vi vil med børnene reflektere, samt tale om hvad vi har lært og prøvet, når vi samles om bålet under spisning, derudover ønsker vi at evaluere med personalet. Evaluering med børnene kunne evt. foregå med hjælp fra et evalueringsskema.
Dette ønske vi at gøre for at skabe en bedre forståelse, samt refleksion over hvad vi kunne have gjort anderledes, samt hvad der fungerede godt.
Efter at have evalueret med børnene og personalet vil vi i gruppen evaluere indbyrdes hvad vi har opnået med forløbet/aktiviteten. Til vores egen evaluering vil vi gøre brug af fotos, samt videooptagelser fra forløbet. Udover at evaluere forløbet vil vi også evaluere os selv og vores rolle. En ide vil være at man løbene evaluere forløbet og ens rolle, f.eks. via samtale og samspil med børnene, hinanden og evt. tilstedeværende pædagoger. 


Efter aktiviteten:

Da vi kom ud til institutionen stod det hurtigt klart, at der var misforstået kommunikation mellem os og pædagogerne: Vi havde planlagt at lave mad med 8 børn, som beskrevet ovenfor, men pædagogerne forventede at vi ville lave mad til alle børnene (ca. 100 stk.). Rimelig hurtigt kunne vi også se, at interessen for vores projekt var stor og der var langt flere end de 8 børn, som vi havde regnet med, som ville være med.

Sammen med pædagogerne blev vi enige om at droppe snobrød / pølseprojektet og lave en stor omgang svensk pølseret. Det gav anledning til samarbejde om indkøb og tilberedelse af råvarer, samt koordination om at tilberede retten. I samme omgang besluttede vi at opstille hver vores workshop (brændeflækning, bålteknik og tilberedning af råvarer) og så havde børnene mulighed for at koble sig på, der hvor de fandt det interessant.

Det fungerede rigtig godt, og til vores store overraskelse var der flest piger ved brændeflækningen og en mere jævn fordeling af drenge og piger ved de to andre aktiviteter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar