Disposition

Målgruppe:
SFO-børn i alderen 6-10 år.

Pædagogisk mål:

Hovedmål:

Tilegnelse af naturkompetencer, samt læring af friluftsliv, gennem samarbejde om et fælles mål.

Succeskriterier:

At alle børn er involveret i alle aspekter af forløbet, og lade alle børn afprøve forskellige teknikker (bålteknikker, brændeflækning, indkøb og tilberedning af råvarer). Derudover ønsker vi at børnene samarbejder og hjælper hinanden, for at skabe et socialt samvær.

At børnene får skabt en større viden indenfor friluftsliv, bålmad og naturkompetencer, og at vi som studerende får lært og afprøvet at planlægge, udføre og evaluere et forløb med fokus på naturen.

Pædagogisk middel

Besøg institutionen: Snak med personalet, for at introducere forløbet for dem og få et overblik over stedets fysiske rammer og muligheder.

Vi ønsker at handlede ind med en mindre gruppe børn, der frivilligt melder sig til opgaven.

Resten stiller sig op, som i workshops, går i gang med brændeflækning og bålkonstruktion.

Efter indkøb begynder vi at tilberede råvarerne sammen med børnene, mens de andre workshops kører videre. Dernæst tændes bålene, og panden varmes op og råvarerne smides på panden.

Når maden er tilberedt, spiser vi i fælleskab, og efter hjælpes vi alle med fælles oprydning og opvask.

Didaktiske overvejelser inden forløbet – progression

Vi vil sørge for at alle kan være med, og starter derfor på et forsøgs- / begynder-niveau og går derefter videre i det tempo børnene formår.

Bålteknikker:

Børnene skal bruge deres fantasi og kreative evner til at bygge forskellige båltyper af små kviste, mens vi sidder og udspørger dem om deres overvejelser i forbindelse deres bål. Løbende vil vi supplere med vores viden.

Bålmad:

Børnene skal være med til at lave maden, da det er kompetencegivende i forhold til at bruge redskaberne, det giver kendskab til råvarerne og hvordan de skal tilberedes og så er det en oplagt mulighed at lære dem om ”fra jord til bord”.

Vi planlægger at tage ud og stege pølser og lave snobrød. Hvert barn skal finde 2 pinde, som skal snittes rene for bark, så pølserne og dejen kan komme på.

Vi skal bruge en gryde over et bål, og til det vil vi selv lave en trefod som gryden kan hænge på. Først forklarer vi børnene hvad det er for en konstruktion vi skal bruge og snakker om hvordan man kan lave den; Hvilke materialer skal vi bruge og hvad for noget værktøj. Så vil vi gå ud i skoven og finde nogle passende pinde til formålet.

Bålets mange ressourcer:

En god og hyggelig bålplads bør være en selvfølgelighed i institutionslivet. At sidde og se ind i flammerne giver ro, som mange børn kan have stor glæde af, i en stresset hverdag. Derudover er bålet også et perfekt samlingssted for historiefortælling, frisnak eller højtlæsning.
Bålet kan også bruges i en social og samarbejdende sammenhæng. Fx via bål-madlavning, hvor børnene får mulighed for at opleve naturen som en brugbar ressource.

Gruppedeling:

Vi planlægger at fokusere på 8 børn som skal prøve alle teknikkerne m.v.

Vi vil dele dem om i to grupper; en omkring brænde og en omkring bål, derefter bytte om.

Vi overvejer at dele børnene op efter forudsætninger.

Pædagogens rolle:

Ved brændeflækning vil vi gå foran, af sikkerhedsmæssige årsager, og senere stå vi ved siden af og støtte børnene i aktiviteten (show it – don’t tell it).

Ved bålteknik vil vi starte med at være bagved og lade børnene afprøve at bygge små et bål selv, uden ild. Derefter vil vi gå ved siden af børnene for at udvide deres viden og afprøve nye bålteknikker. Når deres endelige bål skal afprøves med ild går vi i nogle tilfælde foran og i andre tilfælde ved siden af, af sikkerhedsmæssige årsager.

Ingen af rollerne havde førsteprioritet, da alle havde lige stor betydning for det endelige resultat.

Målet betyder at pædagogen helst skal være bagved eller ved siden af, for at give børnene plads til at eksperimentere.

Pædagogen skal mestre de forskellige teknikker så han / hun kan formidle dem på en måde så børnene bliver inddraget så meget som muligt.